VIDEOER FRA J.DK
Kalender
NYT FRA HANNE DAHL

Bestil her nyhedsbrevet om mit fokus i EU-Parlamentet.

HANNES BLOG

Abonnér her på tanker om stort og småt fra min hverdag i EU.

Skal JuniBevægelsen have min stemme?
Mærkesager

Elbiler i EU

En af de store forurenere og energislugere i Europa er transportsektoren. Netop derfor er det også centralt for både miljøet, klimaet og sundheden, at energibehovet på dette område bliver dækket på en fornuftig og energieffektiv måde. Det er her, at elbiler skal spille en rolle.

Elbilen har mange fordele - og derfor bør der også satses på den øjeblikkeligt. I EU-Parlamentet gør jeg mit for at trække udviklingen i denne retning.

Støtte til erklæringen

Min erklæring om elbiler bliver nu støttet af flere miljø- og naturorganisationer. Deriblandt WWF Verdensnaturfonden i Danmark og den paneuropæiske organisation Going-Electric. Jeg og mine medarbejdere har arbejdet hårdt på at søge støtte til erklæringen, bl.a. ved at formidle vores budskab til relevante foreninger og organisationer samt ved at lægge pres på mine kolleger i Parlamentet.
Vi håber stadig, at flere parlamentsmedlemmer vil se det fornuftige i dette grønne initiativ og skrive under på vores erklæring.

Skriftlig erklæring fremsat

Jeg har sammen med to af mine europæiske kolleger i EU-Parlamentet, Carl Schlyter (en svensk miljøforkæmper) og Hans Blokland (den hollandske næstformand i Miljøudvalget), fremsat denne skriftlige erklæring om elbiler.

Den ligger til underskrivelse fra den 18. februar og 3 måneder frem - og vi håber selvfølgelig på at få nok underskrifter, så forslaget bliver videresendt til EU-Kommisionen, som så skal se på sagen.

Erklæringen kan ses her: elbil.pdf

Side 1 af 1 sider